Jeg har valgt at stoppe med allergibehandling fra 1.9. 2019

Stress- og Allergibehandling

Jeg er uddannet Stress- og Allergikonsulent hos Ole Larsen. Han  har udviklet behandlingsmetoden mod allergi, som blev vist i TV 2 Praxis, hvor Annette Heick blev befriet for sin allergi.

Jeg behandler allergi hele året. Således kan jeg behandle allergien, før den kommer i udbrud. Det er faktisk en god idè at komme i behandling for pollenallergi længe før sæsonen for pollenallergi begynder.

Stress og allergi hænger ofte sammen. Ved at dæmpe din stress, kan allergien i nogle tilfælde forsvinde af sig selv

En vellykket allergibehandling

Den er betinget af, at du følger mine (behandlerens) råd og vejledning. Ordineret medicin er en sag imellem dig og din læge. Det blander jeg mig ikke i.

Jeg behandler ikke en person, der har haft anafylaktisk chok. Klienten skal følge egen læges instruktioner og være opmærksom på, at allergi kan genopstå ved kraftig stresspåvirkning.

Alle former for selvbehandling sker på eget ansvar, herunder provokation med fødevarer uden opsyn.

Testningen foregår med en speciel kinesiologisk metode, der kan fremme "de gode" mikroorganismer og overvinde de dårlige i fordøjelsessystemet.

Mange med allergi har belægninger på tungen og problemer med tandkødet. Derfor tjekker jeg også, om du har belægninger i mund og på tungen.

Alt efter hvor mange allergier du har, kan der være behov for 2 til 6 behandlinger.

Allergi har som regel 2 hovedårsager, der kan behandles hver for sig eller samtidig

  1. Fejlprogrammering i hjernen som følge af en tidligere stresspåvirkning  eller en følge af chok

    Allergi er en betinget refleks, hvor en tidligere traumatisk tilstand er koblet sammen med f.eks. pollen, således at pollen senere kan fremkalde symptomerne fra den oprindelige tilstand. Hvis man dengang græd og fik næsen til at løbe, så vil det samme ske igen, blot refleksen aktiveres af lidt pollen. Fordi allergi er psykisk, kan den behandles med psykologiske metoder.

  2. Svækket indre og ydre hud, som følge af Candida.

    Candidasvampen gror på alle indvendige hudflader i mund, luftveje, fordøjelsessystem og ved øjnene. På tungen kan den ses som en hvidlig belægning, som om man lige har drukket fløde. Kostomlægning og nogle bestemte kosttilskud kan bekæmpe svampen. Herefter kan allergien fjernes, med den psykiske behandling. I de fleste tilfælde forsvinder allergien af sig selv, hvis svampen bekæmpes effektivt med kostomlægning og de rigtige kosttilskud.

Mange former for allergi

Pollenallergi: Den mest almindelige form for allergi. Det er især pollen fra hassel, birk, græs og bynke, der fremkalder allergien. Alle former for pollen kan dog fremkalde allergi, hvorfor det kan være vanskeligt at udrede, hvilken pollen, der er synderen. En priktest omfatter kun et begrænset antal. En kinesiologisk test kan afsløre alle former for allergi.

 

Fødevareallergi  Man kan blive allergisk overfor alle fødevarer. Men ofte skyldes det en krydsallergi, hvis en bestemt fødevare udløser allergien. Er man f.eks. allergisk over for birkepollen, kan disse fødevarer udløse en allergireaktion : gulerod, kartoffel, tomat, peberfrugt, selleri, abrikos, blomme, fersken, kirsebær, kiwi, nektarin, pære, æble, hasselnød, jordnød, paranød og mandel.

Dyreallergi  Mange er allergiske overfor husdyr. Lidt støv, hår eller blot lugten af et bestemt dyr kan udløse et allergisk anfald. Blot et dyrehår på hånden kan give kløe og hævelse - nældefeber.

Kontakt allergi  Kontakt med nikkel, gummi, vand, parfume og mange andre stoffer, kan udløse allergi og eksem.

Allergien kan vise sig på mange måder

Astma-allergi  Giver vejrtrækningsbesvær med slim i halsen - pibelyd er et sikkert tegn på astma, men også regelmæssig hosten kan være et allergisymptom. Mellem 20 og 30 % af dem, der har høfeber, har eller udvikler senere astma. Derfor er det vigtigt at få høfeber behandlet så tidligt som muligt.

Høfeber  Øjnene klør og næsen løber. Det er de mest almindelige symptomer på allergi. Symptomerne på høfeber minder om forkølelse. Men hvis de er der i mere end 2 uger på bestemte tider af året, er det sikkert pollenallergi. Du kan også få høfeber, hvis du kommer i kontakt med pelsdyr eller husstøv. Nogle personer med høfeber får også astma-symptomer.

Eksem og kløen  Kan være et allergisymptom. Men der kan også være andre årsager, f.eks. svampevækst - candida-albicans.

Fordøjelsesproblemer  Mange er allergiske overfor mælk og gluten. Candida svamp i fordøjelsessystemet kan give "hullet tarm". Har du normal afføring hver dag?

Krydsreaktion  Hvis du har en pollenallergi, kan du få de samme reaktioner, når du spiser fødevarer som nødder, frugter og grøntsager. Derfor skal denne form for alergi også behandles. Symptomerne kan være kløe og hævelse af læberne, samt kløe og blister i mund, gane og svælg. Hvis du lider af krydsreaktion er det nødvendigt med flere allergibehandlinger.

Elisabeth Nejsum • Østergade 18, 6510 Gram • Mobil: 5178 9207 • mail@lotus-gram.dk • CVR: 16 68 67 35