Regressionsterapi

Ordet regression betyder AT GÅ TILBAGE

Regressionsterapi kan bruges i forbindelse med et specifikt problem, som du oplever dukker frem gang på gang. Det kan være stort eller småt. Uanset, så kan du opleve, at problemet tynger dig og tager din energi. Regressionsterapien tager udgangspunkt i din aktuelle livssituation.

Du er under hele "rejsen" vågen, og vil også bagefter kunne huske det, du oplever under "rejsen" Den kan foregå i dette liv eller i et tidligere liv. Du vil ligge udstrakt på min briks, mens jeg fører dig til en dyb afslappende tilstand.

Imens du endnu sidder i stolen, inden vi går i gang, fortæller jeg dig om forløbet, så du er klar over, hvad der skal ske. Du får mulighed for at fortælle om dine evt. problemstillinger, hvis du har nogle.

Måske er du blot nysgerrig på, hvad regressionen vil føre dig tilbage til. Det kaldes populært for "en turistrejse"  Det er også en mulighed.

Regressionsterapi kan tage 2 til 3 timer. Det er derfor vigtigt, at du har god tid, er udhvilet og ikke skal skynde dig at opfylde en anden aftale bagefter.

Tidslinje Regression

Tidslinje Regression er en kortere form for Regressions terapi ( ca. 1-1½ time), hvor du kommer i en dyb afslapning, men ikke så dyb som i Regressionen. Du vil forinden have klarlagt din problematik og blive bedt om at finde en følelse, du kunne ønske dig i stedet for.

Så vil du blive guidet tilbage til første gang dit problem opstår. Problemet kan du møde i dit nuværende liv eller i et tidligere liv. Du vil ikke blive følelsesmæssigt berørt af hvad du "ser", for du er på din tidslinje, svævende ovenover årsagen tll problemet.

Når du har set årsagen og forstået problemets opståen, erstatter du det med den ønskede ny følelse, som bliver integreret i dig fra nu og fremover. Du bliver herefter guidet tilbage til nutiden.

Udbyttet af en regressionsterapi er på sigt:

  • Større selvværd
  • Forløsning af traumer og fobier
  • Angst kan forsvinde eller dæmpes                                                                       
  • Større selvindsigt
  • Energitilførsel / overskud

                                                                                                                

                                                                                   

Elisabeth Nejsum • Østergade 18, 6510 Gram • Mobil: 5178 9207 • mail@lotus-gram.dk • CVR: 16 68 67 35